SHOTGUN REVOLUTION support PHANTOM PANDAS
Det bedste rockband Danmark nogensinde har haft!
SHOTGUN REVOLUTION har slået sit navn fast gennem stærke sange, overbevisende livekoncerter og hårdt arbejde og er i kraft af deres positive energi og vedholdenhed, et elsket band over hele verden.
Bandets fanskare vokser støt og roligt i takt med deres stigende antal koncerter og erobring af nye territorier. Og så holder bandets medlemmer fast i traditionerne og leverer den slags rock, man ikke kan fornægte: Med energi, attitude og rå patos, tordner musikerne i den grad ud over scenekanten i et tempo og et teknisk niveau, som gør selv de ypperste udøvere af genren, benovede og forpustede!
Men tag ikke fejl - selvom referencer til forbillederne er tydelige, er SHOTGUN REVOLUTION stadig helt deres egne. Det er ikke for ingenting, at den legendariske producer Flemming Rasmussens citat, stadig vejrer dugfriskt i vinden: "Det bedste rockband Danmark nogensinde har haft!"
FAKTA OM SHOTGUN REVOLUTION
Bandet blev etableret i 2010
"TRACK OF THE DAY" i magasinet CLASSIC ROCK.
Udvalgt til support for WHITESNAKE.
"MOST WANTED TRACK" på svenske BANDIT RADIO.
Nomineret til "BEST INTERNATIONAL NEWCOMER 2011" på svenske BANDIT RADIO.
Gentagne lovprisninger i diverse medier i både indland og udland - senest i BT hvor journalisten Steffen Jungersen var med Shotgun Revolution i London. Missionen var at give den engelske hovedstad et tiltrængt skud RIGTIG rock’n’roll!

PHANTOM PANDAS (support)
Panda-gutterne består af 6 medlemmer som øser godt ud af rå og velklingende rock fra en sanger, en trommeslager, en bassist og 3 guitarister…!
Phantom Pandas er et ca. 2 år gammelt rockband med rødder i det vestfynske.
Bandmedlemmerne har truffet hinanden via Assens Musikskole, men et enkelt medlem er ”importeret” fra Kerteminde.
Medlemmerne i bandet er:
Rasmus Frandsen
Thomas Borre Jørgensen
August Bromark
Jeppe Andersen
Jacob Christensen
Simon Mogensen
Inspirationen til de musikalske udfoldelser kommer primært fra bands som ACDC, Metallica, Deep Purple, Black Sabbath, Steppenwolf, Dizzy Mizz Lizzy, Joe Satriani, Gasolin m.fl. Dog har bandet det sidste års tid været meget fokuseret på at skrive egne musiknumre, hvor der arbejdes med flerstemmige guitarsoli. Lytte-link!









