Køb en SPOT BILLET og få adgang til 3 koncerter for kun kr. 200,- Læs mere...


Otto Brandenburg Show
MEDLEMSFILM: "CITRONLUNDEN"
KONCERTEN
JAN MONRAD SHOW


  
   















SystemSoftware CMS Søgeoptimering Hjemmesider

SMIL 2010
Sidste års succes gentages i august - og selveste Mads Langer har sagt ja tak til at komme og kaste glans over arrangementet.

Den 21. august 2010 afholdes for andet år i træk Sommer Musik i Live på Tobaksgaarden i Assens. Ligesom sidste år er der tale om et spændstigt program med 6 yderst talentfulde, up-coming bands fra Fyn og Region Syddanmark - efterfulgt af et professionelt hovednavn. Hvor vi sidste år havde den herboende brasilianske verdensstjerne, bas-ekvilibristen Jorge Degas som hovednavn, er vi denne gang så heldige at kunne skrive Mads Langer øverst på plakaten.
Foruden store musikalske oplevelser inden for en bred vifte af musikalske genrer, interaktive løjer og hyggelig stemning, kan vi i år således også lukke op for SMILs helt egen kunstudstilling. I løbet af dagen vil der i Tobaksgaardens udstillingssal blive afholdt fernisering af en række unge billedkunstnere, der lige som de unge musikere muligvis står overfor et snarligt gennembrud.

Det må dog ikke glemmes, at et af SMILs hovedformål fra begyndelsen var, at give unge musikere og kunstnere fra hele Fyn muligheden for at møde hinanden og skabe nye kontakter. Musikermiljøet på Fyn er småt, men jo mere sammentømret vi står, desto bedre er øens muligheder for at markere sig på det musikalske Danmarkskort!

SMIL’s Kunstudstilling
Som en underafdeling af SMIL’s reelle musikafsnit, har projektgruppen i år videreudviklet festivalen med en sideløbende kunstudstilling. Denne udstilling skal vise et udvalg af unge talentfulde kunstnere fra Fyn, der enten er i gang med, eller er på vej til at starte en karriere inden for deres gebet.
Kunstnerne vil få lokaler stillet til rådighed af festivalen - og ud over udstilling i forbindelse med festivalen har deres værker udstillingsplads godt 2 uger frem. Fernisering finder sted i Dankwart Drejer salen på Tobaksgaarden den. 21. august klokken 14


De unge udstillende SMIL kunstnere er:

    Jacob Petersen
    Kamilla Herskind
    Kia Lundorff
    Karen Juhl
    Andjolo Degas
    Kirsten M. Freud-Blomquist
    Matilde M. Nilson

Hvad er SMIL?
SMIL er en Musik- og kulturfestival med livemusik, ungdomsbands, up-coming og professionelle orkestre. Et networkingarrangement for musikere i Region Syd/Fyn og ikke at forglemme en Sommerfest med koncerter, kunst og hygge, mad og drikke.

Til SommerMusik I Live 2010 vil den nye generation af unge musikere på Fyn kunne mødes, og det unge musiknetværk vil blive mere struktureret. Det vil gavne musikmiljøet, også på lang sigt, da man i stedet for at mødes som konkurrenter, kan bygge videre på de kontakter der er mulighed for at skabe. Det vil give grobund for et mere åbent musikmiljø, som vil gavne kreativiteten og kvaliteten af den musik der bliver spillet.
De unge mødes for at udveksle ideer, etablere nye kontakter og dyrke deres fælles interesse; musikken og kunst. Der skal være en række koncerter med både amatør og upcomming bands fra Fyn, og dagen skal rundes af med en inspirerende koncert med et professionelt orkester.

 
Kort om folkene bag
Initiativet til SMIL blev taget af Xiame Degas, der til daglig studerer på Musikalsk Grundkursus (MGk) i Odense og desuden er aktiv som pianist og bandleder, bl.a. i fusionsorkestret MISTURA. Sidenhen er projektgruppen vokset, og omfatter nu studerende fra Syddansk Universitet og Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Et fællestræk for alle projektgruppens medlemmer (foruden den unge alder) er, at de alle er aktive rundt omkring i det fynske kulturliv.

Økonomisk er SMIL i år støttet af Assens Kommune, CulturArte og ikke mindst Tobaksgaarden, der desuden fungerer som samarbejdspartner: ”Tobaksgaarden og Lasse Tajmer deler gladelig de mange års erfaring i musikbranchen med folkene bag SMIL. Det har bl.a. betydet, at vi (SMIL) hurtigt har lært at færdes aktivt i det danske kulturmiljø” - siger leder for projektgruppen Xiame Degas.



Projektgruppen SMIL

Xiame Degas (Projektleder)
Født 1990
Projektleder, Arrangør, grundlægger af SMIL.
MGk(Musikalsk Grundkursus) Odense
 
Asger Nordtorp Pedersen (Medarrangør)
Født i 1990
Medarrangør, sceneansvarlig.
 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.
 
Asger Freud-Blomquist (Konferencier, medarrangør og kunstudstilling ansvarlig)
Født 1989
Medarrangør, konferencier og kunstudstillingskoordinator.
Skal fungere som publikums guide på selve dagen, præsenterer bands og sørger for en god stemning mellem ”koncerterne.” Student fra Vestfyns Gymnasium 2009.
 
Anduva Degas (Medarrangør, forplejningsansvarlig og medieformidler)
Født 1988
Medarrangør, forplejningsansvarlig og medieformidler.
Afsluttede STX år 2008
Studerende ved Syddansk Universitet ”Medievidenskab

 

Af Tobaksgaarden 23-07-2010 Udskriv

  Del med dine venner på Facebook














 Powered by SystemSoftware